»Alting skal nu være nyt, være an-
derledes!« sagde den, »alt, skal være
så fremad, børn er så kloge, at de nu
kan læse før de kender bogstaver.
»De skulle have lidt nyt!« sagde
han, der skrev de nye Abe-vers, som
ligger der spredt på gulvet. Jeg ken-
der dem! Mer' end ti gange har jeg
hørt ham læse dem op for sig selv, det var
ham sådan en fornøjelse, nej, må jeg bede om mine egne, de gode
gamle med Xanthus, og de billeder, der hører til; dem vil jeg kæmpe
for, dem vil jeg gale for; enhver bog i skabet kender dem vel! Nu skal
jeg læse de skrevne nye; læse dem med al rolighed! Lad os så være
enige om, at de ikke duer!«