»Du dyndets datter!« sagde den kristne præst: »Af dynd, af jord er
du kommet, - af jord skal du igen opstå! Solstrålen i dig går
legemsbevidst tilbage til sit ophav, strålen ikke fra sollegemet, men
strålen fra Gud! Ingen sjæl skal fortabes, men langt er det timelige, det
er livsens flugt i det evige. -Jeg kommer fra de dødes land; også du
skal engang rejse gennem de dybe dale ind i det lysende bjergland,
hvor nåden og fuldendelsen bor. Jeg fører dig ikke til Hedeby efter
kristendåb, først må du sprænge vandskjoldet over den dybe mose-
grund, drage den levende rod op for dit liv og din vugge, øve din
gerning før indvielsen tør komme.«