Og han løftede hende op på hesten, rakte hende et gyldent røgel-
seskar som det, hun før havde set i vikingeborgen, der kom en duft
så sød og stærk derfra. Pandens åbne vunde på den dræbte lyste som
et strålende diadem; korset tog han fra graven, løftede det højt i
vejret, og nu for de af sted gennem luften, hen over den susende skov,
hen over højene hvor kæmperne var jordet, siddende på deres dræbte
gangere; og de mægtige skikkelser rejste sig, red ud og holdt øverst
på højen; i måneskinnet strålede om deres pande den brede guldring
med guldknude, kåben flagrede i vinden. Lindormen, som rugede
over skatte, løftede sit hoved og så efter dem. Dværgfolket kiggede
frem fra høje og plovfurer, de myldrede med røde, blå og grønne lys,
en vrimmel at se som gnisterne i asken af det brændte papir.