Der var en gang en mus, en fugl og en medisterpølse, som var blevet enige om at flytte sammen og føre fælles husholdning. I mange år levede de fredeligt og lykkeligt sammen og samlede sig efterhånden en stor formue. Fuglen fløj hver dag ud i skoven for at hente brænde, musen hentede vand, gjorde ild på og dækkede bord, og medisterpølsen lavede mad.

 

Men den som har gult hår vil også have det kruset. En dag mødte fuglen en anden fugl ude i skoven og fortalte den om, hvor udmærket den havde det. Den anden fugl kaldte den en stakkels tosse, der måtte arbejde strengt, mens de to andre havde deres gode dage. For når musen havde hentet vand og gjort ild på, gik den ind i sit lille værelse og sad der i ro og mag, til den skulle dække bord. Pølsen blev ude hos sine gryder og passede på, at maden ikke kogte over, og ved middagstid snoede den sig et par gange gennem grøden eller grønkålen, så var det færdigt. Når fuglen kom hjem med sit brænde, satte de sig til at spise og så sov de i et træk til den lyse morgen. Det var et herligt liv.

 

Det lykkedes den at sætte ondt blod i fuglen, så den næste dag ville den ikke flyve ud og hente brænde. Den havde længe nok været karl, sagde den, og havde været til nar for de andre. Nu skulle de en gang prøve på at bytte om. Musen og medisterpølsen var ikke meget for det, men fuglen fik alligevel sin vilje sat igennem. De trak lod, og det blev nu sådan, at medisterpølsen skulle hente brænde, musen lave mad og fuglen hente vand.

 

Nu skal I bare høre, hvordan det gik. Medisterpølsen gik ud i skoven, fuglen gjorde ild på og musen satte gryden over, og de ventede nu bare på, at pølsen skulle komme hjem med brændet. Men der kom ingen pølse, og til sidst fløj fuglen ud for at se efter den. Ikke ret langt borte mødte den en hund, der var i færd med at æde den stakkels pølse. Fuglen gjorde den mange bebrejdelser, men hunden svarede, at pølsen havde haft falsk pas og derfor havde forbrudt sit liv.

 

Fuglen tog bedrøvet brændet og fløj hjem og fortalte, hvad der var sket. Musen blev også meget ked af det, men de blev enige om, at de to nu ville se at klare sig, så godt de kunne, og holde trolig sammen. Fuglen dækkede bordet og musen tog fat på maden. Før den bar det ind, ville den gøre ligesom pølsen og sno sig igennem grøden, men den var næppe begyndt, før den dumpede helt ned i gryden, og der døde den.

 

Da fuglen kom ud i køkkenet, var der ingen mus. Den blev forskrækket og gav sig til at kalde på den og søgte i alle kroge, men den fandt ingen. Mens den rendte forfjamsket rundt derude, kom den til at stikke ild i brændet. Den skyndte sig ud til brønden for at hente vand til at slukke ilden med, men den tog sig ikke i agt, men tabte spanden derned og faldt selv bagefter og druknede.

 

从前，有一只老鼠、一只小鸟和一根香肠住在一个家里，它们和睦相处，生活充满了幸福和快乐。 他们分工合作，积累不断增加，变得十分富裕。 小鸟每天飞到森林里去衔柴回来；老鼠担水，生火，布置饭桌；香肠则负责做饭。

一个人生活太顺畅，就会开始变赖，会想着法子玩新花样。 有一天，小鸟遇到了另外一个朋友，它向朋友很自豪谈起自己生活的惬意现状。 那只鸟却嘲笑它是一个可怜的傻瓜，说它辛辛苦苦在外面干活，另两个伙伴待在家里干轻松的活：老鼠每天生火、担水之后就回到自己的房间里躺下休息，到了吃饭的时候才去摆好桌椅，铺上桌布。 香肠则坐在锅子旁，除了看食物烹煮的情况外，什么事都不做。 到了要吃饭的时候，只加一点油、盐就算了事，不到一分钟就干完了。 小鸟听了这些话，心里很不是滋味。 它飞回家，把柴担放在地上。 大家和平时一样一起坐在桌子边吃饭，进餐之后又都回房睡觉，一直睡到第二天早晨起来。

还有什么生活比这种默契、合理分工的生活更令人满意呢？

可是小鸟受了朋友的挑拨，第二天不想到森林里去了，还说自己一直在服待它们两个，做了很久的傻子，现在应该交换一下工作 ，家务事应该大家轮着来干。 尽管老鼠和香肠苦苦劝说，讲明它们这样分工最合理，这样才可能继续维持正常的生活。 但小鸟听不进去，坚持它的提议。 最后，它俩只好顺着它。 它们用抽签的方式决定了这样的分工：香肠去背柴，老鼠做饭，小鸟去担水。

人要是离开了适合自己干的工作岗位时，会有什么结果呢？

香肠出发到森林里去了，小鸟生起火，老鼠架好锅子，只等香肠回家担来第二天用的柴枝。 但香肠去了很久都没有回来，它俩意识到它一定出事了。 小鸟马上飞出去沿着小路去找香肠，但它飞了不远就发现路上有一条狗，狗说它遇到了可怜的小香肠，把它当作可以捕食的猎物抓起来吃掉了。 小鸟指责狗公开抢劫，行凶杀人。 但一切话都已毫无用处，因为狗说它发现香肠从事的工作与它的身份不符合，断定它是伪装的间谍，这样才把它杀死的。 小鸟非常伤心地衔起柴枝回到家里，把自己所看到和听到的都告诉了老鼠。 他和老鼠都很悲痛，但它们两个商定，最好还是住在一起。