- Fortæl en uhyggelig historie, farfar. Og en sjov historie.
- Nej, Sofie, du får kun én historie.
- Ja, men så skal det være en historie, der både er uhyggelig og sjov. Den skal handle om en prinsesse, der bliver fanget af en drage. Og om… og om en prut og en lort, der havner på prinsessens hoved.
- Nej, Sofie, den slags historier fortæller jeg ikke.
- Jo, farfar. Det er lige den historie, jeg vil høre.
Farfar puttede dynen rundt om Sofie.