- Okay, så lukker jeg døren, så farmor ikke kan høre, hvad jeg fortæller… Der var engang en prinsesse, der var så yndig, så yndig. Hun havde lange lyse slangekrøller, store blå øjne og en fornem lyserød strutkjole. Hun talte altid pænt og nydeligt, og kom aldrig med bandeord. Der var kun én ting, der ikke var så yndigt ved prinsessen, og det var, at hun slog…
- Slog hun, spurgte Sofie. Slog hun sin lillebror?
- Nej, sagde farfar.
- Slog hun vejrmøller?
- Nej.
- Slog hun på tromme?
Farfar og sænkede stemmen:
- Nej. Hun slog prutter.