Prinsesse Prut slog de mest modbydelige prutter, der fik alle hofdamerne til at vifte sig om næsen med deres lyserøde lommetørklæder.
- Bwadr, der lugter af æg, hviskede den ene.
- Nej, af rødkål, sagde den anden.
- Prinsesse Prut bliver aldrig gift, sagde den tredje. Og dét var hofdamerne enige om. Prinsesse Prut bliver aldrig gift, sagde de.
Men prinsessen gad heller ikke blive gift. Ikke med en yndig prins i hvert fald. Ikke med sådan en, der gik i fine prinseklæder med guldtråd i siden, og altid sad pænt, og aldrig kom med bandeord, og altid gjorde som de voksne sagde. Hvis prinsessen skulle giftes, skulle hun giftes med stalddrengen Tom. Ham havde hun kendt, siden de begge var små børn, og dengang havde de altid haft det så skægt sammen. De havde hoppet i høet, klappet fårene og løbet om kap mellem mælkejungerne.