Harry startede på troldmandsskolen, hvor alle kendte til ham og hans ar. Harry havde, uden at vide det, været berømt i næsten hele sit liv. Men nu var skolen lukket og sommerferien begyndt. Han måtte vende hjem til Ligustervænget og atter finde sig i at blive behandlet som det skidt, katten havde trukket med ind.
Dursley-familien havde end ikke gidet at huske på, at det i dag var Harrys tolv års fødselsdag. Han havde naturligvis heller ikke så meget som håbet på, at de ville gøre noget særligt ud af dagen, for de havde aldrig nogensinde foræret ham en ordentlig gave eller bare en fødselsdagskage. Men han havde dog forventet, at de i det mindste ville huske det I det øjeblik rømmede onkel Vernon sig med højtidelig mine og sagde, ,,J a, vi ved jo alle, at i dag er en vigtig dag."