Til hans store bestyrtelse brast alfen i gråd - højt og larmende.
S-skal jeg sidde ned!" hulkede det lille væsen. ,,Aldrig aldrig nogensinde
Harry syntes, at han kunne høre stemmerne forstumme nedenunder.
Harry syntes, at han kunne høre stemmerne forstumme nedenunder.
Jeg er ked af det," hviskede han. ,,Det var ikke min mening at fornærme dig."
Fornærme Dobby!“ hvinede alfen halvkvalt af tårer. Aldrig før er Dobby blevet indbudt til at sidde ned i en troldmands selskab - som en ligemand Harry forsøgte på en gang at trøste og tysse på Dobby, mens han puffede ham tilbage på sengen. Der sad den lille alf nu snøftehikkende og lignede et ualmindeligt grimt tøjdyr. Endelig fattede han sig og vendte sine store gople-øjne mod Harry. Det var et blik fuldt af henført beundring.
Så har du åbenbart ikke mødt en hæderlig troldmand endnu," sagde Harry i et forsøg på at muntre ham lidt op.