Der hørtes skn'g inde fra Spisestuen, og onkel Vernon kom brasende ud i køkkenet fulgt af tante Petunia og gæsterne. Her fandt de Harry, lammet af chok og dækket fra top til tå af tante Petunias budding.
I et kort øjeblik lod det til, at onkel Vernon var i stand til at slå det hele hen som en bagatel (,,åh, det er jo bare vores nevø - han er ikke helt normal det gør ham altid urolig, når vi har gæster i huset. Det er også derfor, vi lader ham blive ovenpå, hvor han er tryg …"). Han puffede nænsomt de forbløffede middagsgæster tilbage i Spisestuen, hvorefter han vendte tilbage til køkkenet og lovede Harry, at han ville tampe livet ud af ham, når gæsterne var gået Foreløbig kunne han gå i gang med gulvskrubben. Det lykkedes tante Petunia at finde en pakke regnbue-is i fryseren, mens Harry rystende og skælvende begyndte at gøre rent efter ulykken.