Hvis ikke det havde været for uglen, ville onkel Vernon helt sikkert have fuldført sine intentioner med Harry.
Tante Petunia var netop i færd med at byde en æske pebermyntechokolade rundt, da en velvoksen hornugle susede ind gennem vinduet, slap et brev, der faldt ned i hovedet på fru Mason, og susede bort samme vej, som den var kommet ind. Fru Mason skreg i vilden sky og flygtede fra huset, mens hun råbte op om galninge. Hr. Mason blev der lige netop længe nok til, at han kunne nå dels at fortælle familien Dursley, at hans kone var dødeligt bange for fugle af enhver art og størrelse, dels at spørge, om uglen var udtryk for en eller anden syg form for humor.