Harry tog sine briller af og puttede dem ned i sin lomme, før han tog en smule susepulver op i hånden. Det var bestemt ikke hans livret at skulle lade sig transportere på denne måde.
Men det var alligevel en temmelig slukøret flok, der satte kursen mod Den Utætte Kedel, hvorfra Harry og familien Weasley skulle rejse tilbage til Vindelhuset ved hjælp af susepulver. De tog afsked med familien Granger, der forlod værtshuset for at gå ud på Muggler-gaden, der lå udenfor på den anden side. Hr. Weasley begyndte at stille spørgsmål om, hvordan busstoppesteder fungerede, men tav hurtigt igen, da han så fru Weasleys ansigtsudtryk.