Wood holdt en stor plade op med et diagram af en Quidditch-bane, så de kunne se med. Der var indtegnet en masse linier, pile og krydser med forskellige farver. Han tog sin tryllestav og bankede let på pladen, hvorefter pilene begyndte at vrikke sig hen over diagrammet som små larver.
Nå, der er du, Harry, hvorfor tog det så lang tid?" sagde Wood emsigt. ,,Hør nu efter, alle sammen. Jeg vil gerne have lov til at præsentere jer for min plan, før vi går på banen. Jeg har brugt det meste af sommerferien på at forberede et helt nyt træningsprogram - og jeg er sikker på, at det vil vise sig at være effektivt