Så klokken syv om aftenen gik Harry, Ron og Hermione lige forbi den myldrende Storsal, der glitrede indbydende med de overdådigt dækkede borde og de mange svævende stearinlys, og rettede deres skridt mod de mørke kælderregioner.
Trappegangen ned til Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest var også pyntet med levende lys, men effekten var langt fra munter: Stearinlysene var lange, kulsorte stænger, der brændte med en isblå flamme, som gav et dunkelt, spøgelsesagtigt lys fra sig. Temperaturen faldt, for hvert skridt de tog. Harry skælvede og trak sin kappe tættere om sig. Nu hørtes der en lyd, der mindede om tusind lange negle, der skrabede mod en tavle.