Ovre i kryptens anden ende stod et langbord med sort tløjlsdug. De nærmede sig ivrigt, men standsede brat op, da de så, hvad det var dækket op med. Det var et rystende syn af fordærvet mad, og lugten var modbydelig. Store, rådne fisk var kunstfærdigt anrettet på et sølvfad; kager, der var brændt på, så de lignede kulstykker, blev serveret på fine, små tallerkener; og der var også en ordentlig gang maddike- haggis i en terrin; og en stor ost dækket af pelsagtig, grøn mug; og sidst, men ikke mindst, en enorm grå kage formet som en gravsten med inskription i tjæreagtig glasur:
Sir Nicholas de Mimsy-Porpington
Død 31. Oktober, 1492
Harry så forbløffet til, mens et korpulent spøgelse nærmede sig bordet, dukkede ned og gik direkte igennem det med sin mund på vid gab - en stinkende laks passerede lige ind i hans mund og videre ud gennem nakken.