sagde han med et sigende ansigtsudtryk og blinkede
bedrevidende til hende. ,,J eg tror, at Hemmelighedernes
Kammer er forseglet for tid og evighed. Forbryderne må
have vidst, at det kun ville være et spørgsmål om tid, før jeg
fangede dem. Det var ganske klogt at standse nu, inden jeg
fik lejlighed til for alvor at slå hårdt ned på dem. Og ved du,
hvad skolen har brug for lige nu? Vi har alle sammen brug
for en opmuntring med fest og farver. Væk med alle de
dystre minder fra sidste semester! Jeg røber ikke noget om
mine planer, men jeg tror, at jeg har fået en genial ide
Han blinkede igen til professor McGonagall og valsede
bort.