丹麦语故事之哈里波特和秘室878

 Hans hjerte hamrede. Romeos svar kom prompte, og

hans skrift blev temmelig svær at læse, fordi han åbenbart

havde travlt med at fortælle, hvad han vidste.

Selvfølgelig kender jeg til Hemmelighedernes Kammer.

På min tidjik vi at vide, at det var en legende, og at

kammeret ikke eksisterede. Men det var ikke sandt. På mit

femte år blev kammeret åbnet, og et uhyre angreb

adskillige elever. En blev dræbt. Jeg fangede

vedkommende, der åbnede kammeret, og han blev bortvist.

Men forstanderen, professor Dippet, skammede sig så dybt

over, at den slags kunne ske på Hogwarts, at han forbød

mig at sige sandheden. I stedet fandt man på en historie

om, at pigen døde som følge af en ulykke. Jeg fik et flot,

indgraveret trofæ for min indsats, men blev også advaret

imod nogensinde at røbe, hvad der virkelig var sket. Men

jeg vidste, at det kunne ske igen. Uhyret levede jo videre,

og den, som havde magten til at slippe det løs, var ikke

blevet fængslet.”