Perfekt Quidditch-vejr!" sagde Wood optimistisk ved
morgenbordet og sørgede for en ordentlig gang røræg til
hele holdet. Han læssede ivrigt over på deres tallerkener og
sagde, ”Harry, lad nu være med at sidde der og hænge. Du
har brug for et solidt morgenmåltid…
Harry sad og stirrede på de andre ved Gryffindor-bordet
og tænkte på, at han måske sad til bords med dagbogens
nye ejermand. Hermione havde forsøgt at overtale ham til
at melde tyveriet, men Harry brød sig ikke om tanken.