-... som en havørn, sagde han.
-Læder, skreg Brians far, det har aldrig været læder, det er en
eller anden gummihavørn, De har skudt ned. Jeg kender Dem, Olsen! -Kom, så dækker vi bord, sagde moren. Jeg har lavet pølser til dig, du spiser jo ikke kalkun. -Kalkun?
-jaja, ta det nu roligt, jeg har jo kogt pølser til dig.
-jeg tror da godt, jeg ka li kalkun.
-Nå!?
-I hvert fald spiser jeg ikke de der røde pølser, de er jo fulde af farvestof.
Faren kom ud til dem. Han havde noget papir, der viste sig at være en købekontrakt, i munden. -Så fik jeg da ordnet ham Olsen, knurrede han. -Brian vil ikke ha sine røde pølser, måbede moren. Han vil ha kalkun.