Hans legeme lå jordet i den største sarkofag, i kirken selv; Gud
havde i stormen kastet jord på kisten, det tunge sandlag lå der og
ligger der endnu.
Sandflugten har dækket de mægtige hvælvinger. Klittjørne og vilde
roser vokser hen over kirken, hvor vandreren nu skrider hen til dens
tårn, der peger op af sandet, en mægtig ligsten på graven, set milevidt;
ingen konge fik den mere prægtig! Ingen forstyrrer den dødes hvile,
ingen vidste eller ved det, før nu, stormen sang det for mig mellem
klitterne.