英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语
电子日程表无法代替纸质日程表
En papirkalender er hurtigere at bruge end en digital. Og så er de blanke sider ved årets begyndelse så dejligt løfterige.
纸质日程表更加省时，美观,持久，保护私隐，更加容易控制.
1.I sidste uge forelskede jeg mig på ny i min lille lilla kalender. Hen over sommeren havde jeg godt nok sluttet mig til den moderne verden, og jeg var begyndt at organisere mit liv elektronisk, men nu er jeg vendt tilbage til den gammeldags papirmodel. Når det gælder kalendere, er papirversionen nemlig umådelig meget bedre end den elektroniske udgave, uanset hvordan man vender og drejer det.
Jeg kan næsten ikke komme på andet, hvor det samme gør sig gældende. E-mail er bedre end breve, i og med at man ikke skal ulejlige sig med at finde kuverter og frimærker. Google Maps er bedre end de kort, der kan foldes ud, for så risikerer man i det mindste ikke, at gaden befinder sig helt ude i kanten af siden. Og eBay slår strøgforretningerne af så mange grunde, at det ikke er nødvendigt at nævne dem.
Men elektroniske kalendere er altså undtagelsen, der bekræfter reglen. For det første er der noget mærkeligt stressende over at have sine aftaler liggende på en cloudtjeneste.
Som tidsstyringens guru David Allen har påpeget, er det smarte ved papirversionen, at man har den lige ved hånden, og den kun tjener ét formål. Jeg vil have mine aftaler lige ved hånden – eller i hvert fald i min håndtaske. Jeg vil se dem skrevet med min egen håndskrift som mit højtidelige løfte om, at jeg har tænkt mig at gøre det, der står.
For det andet går det langsommere med en elektronisk kalender end med den hurtige papirversion. For at bevise det samlede jeg to grupper af testpersoner og spurgte dem, hvad de har af planer 30. oktober. Den første gruppe hev mobiltelefonerne frem, skrev et kodeord og begyndte så at prikke på skærmen. Den hurtigste nåede det på 17 sekunder, den langsomste på 32.
Papirgruppen åbnede deres kalendere og slog op på siden inden for i gennemsnit 8 sekunder. Da jeg bad dem om at skrive en frokostaftale ned den dag, blev forskellen endnu tydeligere. Forsøgskaninerne med papirkalendere klarede det på 5 sekunder, mens det tog 6 gange så lang tid for iPhone-brugerne.
2. Løber ikke tør for strøm eller fryser
Elektroniske kalendere er så besværlige, at en psykolog, jeg kender, har forbudt sine patienter at bruge dem i konsultationen. Efter hver endt konsultation fortæller hun patienten, at hun vil sende en mail med tidspunktet for den næste aftale, så hun undgår at spilde de ti minutters pause, hun har mellem patienterne, på at vedkommende fumler med sin digitale kalender.
En anden fordel ved papirversionen er, at man altid ved, hvor man er. Jeg kan se hele dagen og ugen foran mig ved at kaste et hurtigt blik i kalenderen og har ikke behov for de irriterende påmindelser, som Google ynder at sende mig.
Ud over at papirversionen er hurtigere og ikke kræver nogen adgangskode, løber den heller ikke tør for strøm eller fryser, og aftaler bliver heller ikke slettet på mystisk vis.
Endnu større er fornøjelsen, der kommer af at sidde med den fysiske genstand. Hver jul får jeg en ny kalender i en ny farve. De cremehvide tomme sider giver en følelse af et væld af muligheder, og den følelse kan en digital side aldrig vække, uanset hvor tom den er. Når året er omme, slutter den nu slidte kalender sig til sine forgængere på en hylde. Her venter de på, at jeg en dag i fremtiden begynder at undre mig over, hvad jeg har foretaget mig før i tiden.
Men for mig er den største fordel ved papirkalenderen, at den er privat. Det er særdeles dårlig stil at snage i andre folks kalendere – det ved alle. Det vil sige alle undtagen Google.
3.Krænkelse af privatlivets fred
Elektroniske kalendere bliver nemlig ofte delt. Nu insisterer de fleste virksomheder (herunder desværre også min egen) på at dele kalendere, men for mig fremstår det som en endnu større krænkelse af privatlivets fred end kameraovervågning og Facebook tilsammen.
Kollegaer kan se, hvornår man ikke skal noget, og de nyder at lade de dyrebare timer sande til med møder. Tilhængere af systemet siger, at det går hurtigere og er langt nemmere at planlægge møder på den måde i stedet for at gå igennem det umådelige besvær, det er at hive fat i folk individuelt. Det har de ret i.
Men netop fordi det er blevet så meget nemmere, er konsekvensen bare, at der er kommet flere møder med flere deltagere, og herved spilder man mere tid, end man sparer ved hurtig planlægning.
elte kalendere i hjemmet – som mange moderne familier har taget til sig – er det mest triste og uheldige ’fremskridt’ af dem alle, fordi man så ikke længere behøver at tale sammen. Ligesom en familie jævnligt bør spise sammen, er samtaler om, hvem der laver hvad hvornår, en meget vigtig del af en families sammenhængskraft.
Jeg er ikke alene i min afvisning af digitale kalendere. Næsten alle mine ældre kolleger bruger stadig papirkalendere, og det samme gælder en hel del af de yngre. De har dog det til fælles, at de alle virker lidt flove over det. Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor. Hvad er der galt i at foretrække noget, der ser bedre ud, er hurtigere, mere driftsikkert og sørger for, at man har alting under kontrol?
Min lille lilla kalender har blot én ulempe: Hvis jeg taber den, får jeg meget store problemer. Det har jeg ikke nogen løsning på, bortset fra at det sjældent sker i praksis.
Jeg har en særlig evne til at miste stort set alle andre ting, men jeg har aldrig mistet min kalender. Det vil være et meget trist efterspil for denne ellers entydige klumme, hvis den viser sig at være hybris.