»Den kunne godt bruges til fugleglas!« sagde kældermanden, men
han havde selv hverken fugl eller bur og det var for meget at anskaffe
sig disse, fordi han nu havde flaskehalsen, der kunne bruges som glas;
den gamle jomfru på kvisten kunne have brug for den, og så kom
flasken derop, fik en prop i sig, og hvad der før vendte op, kom nu ned,
således som det tit sker ved forandringer, fik friskt vand og blev hængt
foran buret til den lille fugl, der sang, så det klang efter.
»Ja, du kan sagtens synge!« var det, flaskehalsen sagde; og den var
jo mærkelig, den havde været i ballonen. - Mere vidste man ikke af
dens historie. Nu hang den som fugleglas, kunne høre folk rumle og
tumle nede på gaden, høre den gamle piges tale inde i kamret: der var
just besøg, en jævnaldrende veninde, de talte sammen - ikke om fla-
skehalsen, men om myrtetræet ved vinduet.