丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿69

Det grønne bånd fra moderens hjerte til faglens vinge, hvor flag-
rede det nu, hvor lå det henkastet? Kun storken havde set det; båndet
var den grønne stilk, sløjfen den skinnende blomst, vugge for det barn,
som nu var vokset i dejlighed og igen hvilede ved moderens hjerte.
Og mens de stod der favn i favn, fløj storkefader i kredse om dem,
tog så fart til sin rede, hentede de der i åringer gemte fjederhamme,
kastede én til dem hver, og den sluttede sig om dem og de løftede sig
fra jorden som to hvide svaner.