»Og lotusblomsten jeg skulle bringe!« sagde den ægyptiske prin-
sesse, »den flyver i svaneham ved min side! Mit hjertes blomst har jeg
med, således har det løst sig. Hjemad, hjemad!«
Men Helga sagde, at hun ikke kunne forlade det danske land, før
hun engang endnu havde set sin plejemoder, den kærlige vikingefrue.
I Helgas tanke gik op hver smuk erindring, hvert kærligt ord, hver
tåre, plejemoderen havde grædt, og næsten var det i dette øjeblik, som
om hun holdt mest af denne moder
»Ja, vi må til vikingegården!« sagde storkefader, »der venter jo
mo'er og ungerne! Hvor ville de dreje øjne og lade knebren gå! Ja,
mo'er siger nu ikke så meget! Kort og fyndig er hun, og så mener hun
det endnu bedre! Jeg vil straks slå en skralde, at de kan høre at vi
kommer!«