Hvilke job har højest startløn?
Så er der godt nyt til dig, som er doven og ikke vil vente år på at stige i løntrin og anciennitet men vil have høj løn fra det øjeblik du er ansat.
Her er de jobs, hvor startlønnen er højest.
10. Læge: Startløn: 36.000 kr/måned
Desværre tager det fem-seks hårde på medicin-studiet at blive læge. Til gengæld stiger du hurtigt og sikkert i løn. Hvis du går den direkte vej mod speciallæge-stillingen sniger lønnen sig hurtigt op over 50.000 kr.
9. Flyveleder: Startløn ca. 36.000 kr./måned
Her er et job med en fyrstelig løn, som ikke kræver mere end et par år på skolebænken - Nærmere bestemt tre år.
Hver dag har du til gengæld ansvaret for hele lufthavnens flytrafik og tusinder af rejsendes liv.
8. Teleingeniør: Startløn 37.000 kr./måned
Jobbet som teleingeniør i telefonbranchen er et eksempel på, at jo mere snæver og sjælden din viden er, jo højere vil din startløn ofte være.
Nogle teleingeniører skriver indviklet computerkode, mens andre arbejder med radiobølger, fysik og kemi. Jobbet som teleingeniør kræver en uddannelse som elektroingeniør.
7. Klinisk ingeniør i privat virksomhed: Startløn ca. 39.000 kr./måned
Hvem er det, som ligger og roder rundt inde i CT-scanneren på hospitalet og sørger for at den er indstillet rigtigt? Det er en klinisk ingeniør.
Arbejdet går også ud på at udvikle nyt apparatur, og her er tale om dyre og meget avancerede maskiner.
6. Jordbrugsøkonom i privat virksomhed: Startløn 39.000 kr./måned
De jordbrugsøkonomer, som ikke selv bliver rige landmænd, bliver ofte konsulenter for dem, og som økonom i fødevarebranchen er startlønnen høj.
Hvis du tager en udflugt til et internationalt udviklingsprojekt, fx under EU, OECD eller Verdensbanken, er hyren ekstra høj.
5. Organisationskonsulent: Startløn ca. 39.000 kr./måned
Privatansatte organisationskonsulenter laver effektiviseringer og omstruktureringer for både statslige, kommunale og private virksomheder. De upopulære omstruktureringer koster kassen, og en god sjat af pengene ender altså på konsulentens lønkonto.
En organisationskonsulent er typisk uddannet i statskundskab eller sociologi.
4. Farmaceut i privat virksomhed: Startløn ca. 40.000 kr./måned
Farmaceuter er enten ansatte på et apotek eller som forsker i en medicialvirksomhed. Der er også farmaceuter i det offentlige, men deres startløn ligger 3.000 kr. lavere.
Ligesom mange andre af jobbene med høj startløn, tager det desværre fem år at blive farmaceut.
3. Aktuar eller assurandør: Startløn ca. 40.000 kr./måned
Hvis du vil score en høj startløn, tyder det på, at du skal holde dig til forsikringsselskaberne.
Som aktuar, er dit job at udføre matematiske og statistiske beregninger for forsikringsselskaber. Assurandørens arbejde består i at sælge de forsikringer, som aktuaren udregner.
2. Barge og drilling engineer på en boreplatform: Startløn ca. 47.000 kr./måned
Er du uddannet smed, så se at specialisér dig, så du kan få et job på en boreplatform. Specialsmede har generelt en høj startløn, og jo længere fra fastlandet du kommer, jo større er din mulighed for at indkassere en stor løncheck.
1. Tandlæge uden egen praksis: Startløn ca. 50.000 om måneden
De fleste ansatte tandlæger er provisionslønnede, det vil sige, jo flere patienter de behandler, jo flere penge tjener de. Uddannelsen til tandlæge er dog fem år lang, så du skal have ekstra tålmodighed, hvis du vil ramme jackpot.