丹麦语新闻阅读之:学生应该选择学习利于就业和薪酬的专业

 Kommission: Gå efter job og god løn
Studerende skal undgå universitetsuddannelser, der fører til lav løn og ledighed, lyder det i ny rapport.
新的报道称学生应该学习利于就业和薪酬的专业
Hvis du vakler mellem lægestudiet eller studier i litteraturhistorie, bør du vælge det første.
如果你在学医还是与学文学中犹豫不决，那么建议你应该选择第一个。
I hvert fald hvis det står til Produktivitetskommissionen, som for nylig offentliggjorde en rapport, der bl.a. kom med anbefalinger til, hvordan fremtidige dimittender bliver mere produktive på arbejdsmarkedet.

og rådene er mange, for ifølge kommissionen får vi for lidt ud af de 124 mia. kroner, vi hvert år bruger på uddannelse i Danmark. Alt for mange uddannes inden for områder, der fører til lav løn eller arbejdsløshed, og det går ud over produktiviteten og fører til lav vækst.
LÆS OGSÅUddannelsesminister: »Brug hjernen og vælg med hjertet«
Derfor er det bedre for både din egen og samfundets økonomi, hvis du vælger medicin frem for litteraturhistorie og visse andre humanistiske uddannelser, der ifølge kommissionen ikke giver lige så gode indtjeningsmuligheder som f.eks. medicinstudierne og ingeniørstudierne.
根据最新的生产力报告，学习人文社科的，包括语言等专业并没有学习医学或者工程学获得的薪酬高，因此不论从社会的经济，自身的专业前景来看，医学和工程学都比文学吃香。

Det fortæller formanden for kommissionen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, Peter Birch Sørensen, der modsat sine kritikere mener, at det ikke er så svært at forudse, hvor de fremtidige beskæftigelsesmuligheder er størst.
»Der har i en lang årrække været systematiske forskelle i indtægts- og beskæftigelsesmulighederne for forskellige faggrupper. Med afsæt i de historiske tal kan man derfor godt sige noget kvalificeret om, hvilke uddannelser der giver de bedste fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet«, siger han og nævner grene af humaniora og arkitektuddannelsen som eksempler på fagområder, der længe har ført til ringe løn og høj ledighed.

Offentliggøre nøgletal
Kommende studerende bør derfor overveje, om det studium, de vælger, rent faktisk kan føre til et job med en god løn, når de efter fem års studier står med dimittendbeviset i hånden, mener han. Og det valg skal uddannelsesinstitutionerne hjælpe dem med at træffe, ligesom en omlægning af su’en kan få unge til at vælge studier, der giver bonus på langt sigt.

»Man kunne offentliggøre sammenlignelige nøgletal, der beskriver uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Især tal for arbejdsløshed, beskæftigelsesområde og løn efter endt uddannelse er vigtige. Nøgletallene burde offentliggøres på de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider, i uddannelsesguiden og på optagelse.dk«, siger han og tilføjer, at enten en lavere su til studier med høj og vedvarende arbejdsløshed, en omlægning af en del af su’en til statsgaranterede lån eller skrappere adgangsbegrænsning på visse studier også vil kunne bidrage til, at de unge vælger uddannelser, som fører til faste job og god løn.
Det mener også Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, der blev »ret rystet«, da hun læste Produktivitetskommissionens rapport.

Magisterformand: For skråsikkert
»Kommissionen reducerer jo al værdi til spørgsmålet om at få en høj livsindkomst. Det er en både indskrænkende og farlig tankegang. For hvad nu hvis den uddannelse, man efter anbefaling fra Produktivitetskommissionen måtte tage, viser sig alligevel ikke at føre til den beskæftigelse og løn, som kommissionen spår? Scenariet er ikke taget ud af det blå. Se bare på de mange kommunikationsstuderende, som man i 2008 mente, at fremtidens arbejdsmarked ville efterspørge, men som i dag står uden arbejde. Kommissionen har slet ikke øje for arbejdsmarkedets konstante forandring, og den burde derfor vare sig mod at anbefale så skråsikkert, som den gør«, siger hun og opfordrer derfor kommende studerende til at vælge med hjertet og ud fra evner og lyst, da de ellers »ender med at stå med håret i postkassen«.


Det har ingen selvsagt interesse i, og vælger man efter, hvad man brænder for, vil det ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jacob Ruggaard, heller ikke ske.

»Studerer man fag, man virkelig har interesse i, bliver studiet lettere at komme igennem. Og når studiet er lystbetonet, vil de kompetencer, man afslutter det med, som regel også være så gode, at arbejdsmarkedet nok skal finde plads til én«, siger han, der selv læser litteraturhistorie, men som ingen bekymringer har, hvad det angår.

»Ingen ved jo præcis, hvad fremtiden bringer, så selv om Produktivitetskommissionen nok ikke ville anbefale litteraturhistorie som det første, er det altså ikke noget, der holder mig søvnløs om natten«, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd.