丹麦语新闻阅读之: 资金投入越多，并不能保证教学质量越高

Antallet af kroner, som kommunerne bruger om året per barn i folkeskolen, har ingen betydning for elevernes karakterer til afgangsprøven.
资金投入越多，并不能保证教学质量越高
Det viser foreløbige resultater i en omfattende undersøgelse fra den liberale tænketank Cepos. Analysen bygger på tal fra Danmarks Statisk og Undervisningsministeriet.
Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per elev. Blandt dem, der ifølge analysen spenderede mest i 2012, er Gladsaxe, Ballerup og Allerød med cirka 80.000 kroner per elev, mens Sorø og Næstved brugte mindst og cirka det halve – mod et landsgennemsnit på godt 60.000 kroner.



»Skoler med mange penge leverer ikke gennemgående bedre præstationer end skoler med færre penge per elev i forhold til at løfte eleverne, når man tager forbehold for deres sociale baggrund. Det er der mange, der fornægter. Det er andre ting, der afgør, om en skole er god – og om eleverne får gode karakterer til deres afgangsprøve. Ikke mindst gode lærere og gode ledere«, siger Henrik Christoffersen, der er forskningschef i Cepos og ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik på Københavns Universitet.
»Vores pointe er, at der er et meget stort besparelsespotentiale i en række kommuner, uden at det – hvis man altså driver skole på den måde, som man gør det på de bedste skoler – går ud over undervisningen«, siger forskningschef Henrik Christoffersen.
Forskel på eleverne
Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, anerkender tallene, men siger samtidig:
»At nogle kommuner i snit bruger 40.000 kroner årligt per elev og andre 80.000 kroner er tankevækkende. Men man kan ikke bare sige i rationaliseringens hellige navn, at så kan alle drive skole for 40.000 kroner per elev. Der er forskel på de elever, som kommunerne har, og på den opgave, som skolerne løfter«, siger Claus Hjortdal.
For nylig skrev Politiken, at kommunernes udgift til folkeskolebørn er faldet med 13 procent siden 2002, hvilket vakte stor bekymring hos både forskere, politikere, skoleledere, forældre og lærere. Men besparelsen kan »meget vel være lige meget«, vurderer Henrik Christoffersen:
»Det, som er afgørende, er(What matters is), hvad der kommer ud af det – altså elevernes præstationer. Jo bedre resultater eleverne leverer, jo stærkere velfærdsfremgang vil man have i samfundet på sigt«.
Men der er »ingen tvivl om«, at besparelsen{savings}har negative konsekvenser for eleverne, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
»Afgangsprøverne som kvalitetsparameter siger selvfølgelig noget, men der er mange andre ting, som man ikke kan aflæse så tydeligt, som er med til at give demokratisk dannelse. Eksempelvis lejrskoler, som bliver reduceret kraftigt og ekskursioner til Folketinget og Det Kongelige Teater, som bliver sparet væk«.
Ifølge Jørgen Søndergaard, der er forskningsleder ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har tidligere undersøgelser også dokumenteret, at flere penge ikke gør eleverne bedre
»Flere penge giver i sig selv ikke bedre undervisning, selv om man kunne tro, at der er den sammenhæng. Nogle af de skoler, der har de største bevillinger per elev, er meget små skoler med små klasser, som er dyre at drive. Men de får ikke nødvendigvis flere timer af den grund«, siger Jørgen Søndergaard.
I stedet for kroner og øre peger Henrik Christoffersen på gode lærere og gode ledere som afgørende for, hvor dygtige, eleverne bliver. Han kritiserer kommunalforvaltningerne for ikke at være nok ude på de skoler, der præsterer dårligt.
»Vi kan ikke leve med, at der er skoler, der leverer så svage præstationer«, siger han.
Skolelederne vil gerne have besøg, siger Claus Hjortdal.
»Vi har i mange år sukket efter, at forvaltningerne{administration} kom ud og gav lederne support. Vi har i folkeskolen haft tradition for at arbejde ud fra tillid, der i nogle tilfælde har været blind«.
I Kommunernes Landsforening fastslår analysechef Søren Aagesen, der ikke har haft lejlighed til at studere undersøgelsen fra Cepos nærmere, at der er »et godt opsyn« med skoler, der har ringe resultater. Han forklarer de store udgiftsforskelle per elev med blandt andet forskel i lærernes sygefravær, små skoler, der er dyre at drive, og socioøkonomisk forskel hos eleverne, som han ikke mener, at metoden nødvendigvis tager højde for:
»Desuden gør kommunerne en stor indsats for at få så meget ud af ressourcerne som muligt. Der er foregået store effektiviseringer de senere år«.