英语
日语
韩语
法语
德语
西班牙语
意大利语
阿拉伯语
葡萄牙语
越南语
俄语
芬兰语
泰语
对外汉语
丹麦无国界医生Jonas Torp Ohlsen在埃博拉病区
Lægen Jonas Torp Ohlsen er hjemme igen efter en måned som frontkæmper i indsatsen mod ebola-epidemien i Vestafrika.
Da Vestafrika blev ramt af den frygtede sygdom ebola sidste år, var timingen alt andet end perfekt for lægen Jonas Torp Ohlsen, som seks gange tidligere har været udsendt for organisationen Læger uden Grænser (MSF).
- Det passede ret dårligt for mig, både professionelt og personligt, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Som en af de få MSF-læger har Jonas Torp Ohlsen førstehåndserfaring med et ebola-udbrud - i DR Congo i 2009 - og derfor var organisationen ivrig for at få ham til Vestafrika. Timingen blev ved med at være dårlig, men til sidst trumfede katastrofen de private forbehold.
- Det nåede et niveau, hvor det blev meget svært bare at sidde hjemme i sofaen. på et tidspunkt tippede det over for mig - nu måtte jeg gøre et eller andet, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Virus løs i storbyer
Hans erfaring med ebola skulle dog hurtigt vise sig at være utilstrækkelig. De tidligere udbrud i historien har haft nogle få hundrede smittede i isolerede egne. Denne gang har virussen været løs i tætbefolkede storbyer, og det giver “en helt anden dynamik”, som Jonas Torp Ohlsen formulerer det.
De seneste tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at over 20.000 personer har fået sygdommen i Vestafrika. Dødstallet nærmer sig 8.000.
Den danske læge blev tilknyttet det største ebola-center, MSF nogensinde har bygget - i Liberias hovedstad Monrovia.
- Hospitalet havde plads til 250 patienter. Det var en dråbe i havet i Liberia, men havde det været et af de tidligere udbrud, kunne man have haft alle patienter på hospitalet på en gang. Skalaen er helt anderledes, siger Jonas Torp Ohlsen.
Sygdommens grimmeste ansigt
Han fortæller, at udsendelsen har efterladt et varigt indtryk:
- Det har været en ekstrem og stærk oplevelse. Det er en enorm katastrofe, og det er stærkt at se de menneskelige konsekvenser af sygdommen, siger lægen.
Han oplevede flere gange at hele familier blev indlagt, sammen med det sundhedspersonale, som havde prøvet at hjælpe dem.
- Det er virkelig der, at sygdommen viser sit grimmeste ansigt. Den rammer familier og dem, som prøver at hjælpe folk, som er syge. Det er voldsomt. Vi havde en familie på fem - mor, far og tre børn - der blev indlagt. Og den eneste, der overlevede, var en 11-årig pige. Det er tungt, selv for sådan en som mig, der arbejder på en intensivafdeling til hverdag og er vant til at patienter dø, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Personlig tilfredsstillelse
Han ankom til Liberia på et tidspunkt, hvor antallet af smittede var begyndt at falde. Derfor skiftede MSF strategi og begyndte at tage på opsøgende missioner, når ebolaen blussede op uden for storbyerne.
Jonas Torp Ohlsen har tidligere beskrevet sådan en mission i junglen her på dr.dk - en mission, der står tilbage som et lyspunkt i ebolaens mørke:
- I det lille udbrud fik vi en kontrolleret situation i et område. Der har man en mere sluttet cirkel, og det giver en større personlig tilfredsstillelse. Det er en anden måde at arbejde på, hvor man kommer i meget tæt kontakt med et lokalsamfund. Og det er sådan noget, som er svært i en millionby som Monrovia.
Lægen fremhæver også samarbejdet med det lokale sundhedspersonale som en positiv oplevelse:
- De stiller op dag efter dag, måned efter måned. Og de har ikke mulighed for at rejse hjem til gode, trygge omgivelser, som jeg har, siger Jonas Torp Ohlsen.
Kram er udfordrende
Han har under hele opholdet i Liberia været underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger for ikke at blive smittet. Foranstaltningerne gjaldt også, når han havde fri.
- Vi har meget strenge regler for alt socialt liv. Man rører ikke ved sine kolleger, man holder en vis afstand. Man er ekstremt fokuseret på hygiejne. Man vil aldrig drikke af den samme kop, siger lægen.
Og den slags tager tid at afkode igen.
- Da jeg kom tilbage til Europa, var det lidt udfordrende, når folk pludselig vil trykke en i hånden eller give dig et kram. Der går lige et par dage, hvor man lige skal omstille sig til, at det faktisk er okay, siger Jonas Torp Ohlsen.