IMAX kommer til Danmark: Sådan ser fremtidens biografoplevelse ud
Fra april kan danskerne opleve biograffilm i fremtidens filmformat. Nordens første IMAX-biograf slår dørene op til en ny type biografoplevelse, der giver mere film for pengene.
(Se indslaget under artiklen)
Nu skal danskerne vænne sig til at opleve film på en helt ny måde – fremtidens biografformat, IMAX, kommer til Danmark.
”Kort fortalt, så er IMAX verdens største filmoplevelse,” forklarer adm. direktør for CinemaxX Danmark, Kim Brochdorf.
En af de mange danskere, som ser frem til, at endelig, at opleve IMAX i Danmark, er filmnørden Mikael Møller Sønnichsen.
”Det jeg ser frem til ved at komme i IMAX biografen, det er at få en oplevelse som i højere grad taler til det emotionelle og det oplevelsesmæssige.
Det er biografkæden CinemaxX som slår dørene op for en helt ny biografoplevelse til de filmelskende danskere. Både sæder, lærred og selve salen er specialdesignet, ligesom filmen gennemgår en særlig redigeringsprocess, for at kunne blive vist i det store format.
”Vi har siden 2003, siden IMAX producerede den første film, nemlig Apollo13, haft et ønske om, at en dag at kunne bringe det her til Danmark. Og over årene har rigtig mange filmfans efterspurgt det her, og nu har vi så endelig taget springet og introduceret IMAX,” siger adm. direktør for CinemaxX Danmark, Kim Brochdorf.
Den specialdesignede IMAX sal har plads til 550, og har et lærred på over 250m2. Det særlige IMAX format giver tilskueren et billede der er minimum 25% større end det danskerne typisk kender – så der venter lidt af en oplevelse, når de sætter sig til rette i mørket.
”Vi har været nødt til at tømme salen fuldstændig, fjerne al beklædning i salen og vi har sænket gulvet for at gøre plads til det gigantiske lærred. Vi har installeret et helt nyt lydsystem og ny akustisk beklædning på væggene. Vi har faktisk taget en fjerdedel af sæderne ud for at give mere plads og skabe den her luksusoplevelse som IMAX er,” forklarer adm. direktør for CinemaxX Danmark, Kim Brochdorf.
Der findes lidt over 900 IMAX-biografer i 62 lande og tidligere skulle danskerne helt til Berlin for at opleve det særlige IMAX format. Men nu kan filmelskende danskere altså selv opleve IMAX i København.