丹麦语泛读之安徒生童话:冰雪女王21

Femte historie. 

Den lille røverpige. 

De kørte gennem den mørke skov, men kareten skinnede som et blus, det skar røverne i øjnene, det kunne de ikke tåle. 

»Det er guld! Det er guld!« råbte de, styrtede frem, tog fat i hestene, slog de små jockeyer, kusken og tjenerne ihjel, og trak nu den lille Gerda ud af vognen. 

»Hun er fed, hun er nydelig, hun er fedet med nøddekærner!« 

sagde den gamle røverkælling, der havde et langt, stridt skæg, og øjenbryn, der hang hende ned over øjnene. »Det er så godt som et lille fedelam! Nå, hvor hun skal smage!« og så trak hun sin blanke kniv ud og den skinnede, så at det var grueligt. 

»Av!« sagde kællingen lige i det samme, hun blev bidt i øret af sin egen lille datter, der hang på hendes ryg og var så vild og uvorn, så det var en lyst. »Din lede unge!« sagde moderen og fik ikke tid til at slagte Gerda. 

»Hun skal lege med mig!« sagde den lille røverpige. »Hun skal give mig sin muffe, sin smukke kjole, sove hos mig i min seng!« og så bed hun igen, så røverkællingen sprang i vejret og drejede sig rundt, og alle røverne lo og sagde: »Se, hvor hun danser med sin unge!«