Hvis jeg må have lov til at få et ord indført, rektor," lød det nu fra Snape, hvilket forstærkede Harrys følelse af at være ilde stedt; han var sikker på, at Snape ikke ligefrem ville komme ham til hjælp.
Potter og hans venner har muligvis bare befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt," sagde han med en hånlig trækning om munden, som om han egentlig tvivlede på, at det var tilfældet. ,,Men det ser alligevel ganske lusket ud… Hvad foretog de sig egentlig oppe i de øvre korridorer? Hvorfor deltog de ikke som alle andre i allehelgensfesten?"
Harry, Ron og Hermione gav sig til at forklare i munden på hinanden; de fortalte løs om dødsdagsfesten og Harrys løfte til Næsten Hovedløse Nick ,,... og der var hundredvis af spøgelser, som kan bevidne, at vi var der
Men hvorfor kom I så ikke ind i Storsalen bagefter?"