Det kunne herskabet slet ikke tro. »Det er ikke muligt, Larsen! Kan De skaffe skriftlig forsikring fra frugthandleren?«
Og det kunne han, skriftlig attest bragte han.
»Det var da mærkeligt!« sagde herskabet.
Nu kom hver dag på herskabsbordet store skåle med disse prægtige æbler og pærer fra deres egen have; der sendtes skæppe- og tøndevis af disse frugter til venner i byen og uden for byen, ja selv til udlandet.
Det var en hel fornøjelse! Dog måtte de tilføje, at det havde jo også været to mærkelig gode somre for træfrugterne, disse var overalt i landet lykkedes godt.
Nogen tid gik; herskabet spiste en middag ved hoffet. Dagen derpå blev gartneren kaldt til sit herskab. De havde ved taffelet fået meloner, så saftfulde, smagfulde fra Majestæternes drivhus.
»De må gå til hofgartneren, gode Larsen, og skaffe os nogle af kernerne fra disse kostelige meloner!«