丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 野天鹅4

Sæt dig på hendes pande,« sagde hun til den anden, »at hun kan blive styg, som du, så at hendes fader ikke kender hende! Hvil ved hendes hjerte,« hviskede hun til den tredje, »lad hende få et ondt sind, at hun kan have pine deraf!« Så satte hun skrubtudserne ud i det klare vand, der straks fik en grønlig farve, kaldte på Elisa, klædte hende af, og lod hende stige ned i vandet, og idet hun dukkede, satte den ene skrubtudse sig i hendes hår, den anden på hendes pande og den tredie på 

brystet, men Elisa syntes slet ikke at mærke det; så snart hun rejste sig op, flød der tre røde valmuer på vandet; havde dyrene ikke været giftige og kysset af heksen, da var de blevet forvandlede til røde roser, men blomster blev de dog, ved at hvile på hendes hoved og ved hendes 

hjerte; hun var for from og uskyldig til at trolddommen kunne have magt over hende. 

Da den onde dronning så det, gned hun hende ind med valnøddesaft, så hun blev ganske solbrun, strøg det smukke ansigt over med en stinkende salve og lod det dejlige hår filtre sig; det var umuligt at kende den smukke Elisa igen.