Men der var også et andet væsentligt perspektiv i
dette forløb. Forældre og bedsteforældre skulle inddrages
som en resurse. Eleverne skulle gennem dialog med
dem få forståelse af, hvad begrebet tid og sammenhænge
i den historiske udvikling vil sige. De skulle lære
om den nævnte periode ved at tage udgangspunkt i
egne, forældrenes og bedsteforældrenes oplevelser i de
forskellige perioder, og derefter få sat deres egen og familiens
historie ind i en større sammenhæng ved undervisning
om periodens Danmarks- og Verdenshistorie.
Det vil føre for vidt at beskrive forløbet i alle detaljer. Se
oversigten på det tværfaglige emnes hjemmeside side
30.
Udgangspunktet for hele emnet var en tidslinie, der
strakte sig fra 1930-2001. Et udsnit af tidslinien vises
her til højre samt på side 30.