丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:教父的画册42

Det åbne hav, åbent for ven og fjende, og fjenden var der. Den sejlede op, den mægtige engelske flåde; en stormagt kom imod en lille. Kampen var hård, men folket modigt: 

»Hver stod fast og ufortrøden, 

stod og stred og favned døden!«16 

Vandt beundring af sin fjende, og begejstrede Danmarks skjalde. Den slagdag mindes den dag i dag med vajende flag: Danmarks hædrende anden april, skærtorsdagsslaget på reden. 

Åringer gik. En flåde blev set i Øresund. Gjaldt det Rusland eller Danmark? Det vidste man ej, selv ingen om bord. 

Der er en fortælling i folkemunde, at den morgenstund i Øresund, da den forseglede ordre blev brudt og læst op, og den lød; at tage den danske flåde, trådte frem for sin chef en ung kaptajn, høj- 

hjertet i ord og dåd, en Bretlands søn: »Jeg svor,« var hans ord, »at til min død ville jeg kæmpe for Englands flag, i åbent, ærligt slag, men ej at ville overmande.« 

»Og dermed styrtede han sig over bord!« 

»Og flåden styrede mod København. - 

Fjern fra det sted, hvor slaget skulle stande, 

lå han, kaptajnen - ukendt er hans navn - 

et vandkoldt lig, skjult af de sorte vande, 

til strømmen drev ham op, og svenske mænd 

på fiskertogt i stjernefulde nætter 

ham fandt, bar ham i båd til stranden hen 

og - rafled om den dødes epauletter.«