det var Oliver Wood, Gryffindors Quidditch-kaptajn der ville have ham med sig.
Hva” er der?" sagde Harry søvndrukkent.
Quidditch-træning!" jublede Wood. ,,Kom så!"
Harry missede med øjnene og kiggede ud ad vinduet.
Morgendisen gav den lyserøde og guldglimtende himmel et sløret skær. Nu, hvor han var blevet vækket, kunne han slet ikke forstå, hvordan han havde været i stand til at sove med al den kvidren fra fuglene udenfor.
Oliver," kvækkede Harry med rusten stemme. ,,Solen er jo knap stået op."
Lige præcis," sagde Wood. Han var en høj, kraftig sjetteårselev, og i øjeblikket lyste hans øjne af vanvittig entusiasme. ,,Det hører med i vores nye træningsprogram.
Kom så, snup din kost og lad os se at komme udenfor,"
sagde Wood begejstret. ,,Ingen af de andre hold er begyndt at træne endnu, og vi skal være nummer et i år
Gabende og skuttende sig kravlede Harry ud af sengen og begyndte at lede efter sit Quidditchtøj.