Da han havde fundet sin højrøde spilledragt og fået trukket kappen over sig, skrev Harry en hastig besked til Ron om, hvor han var gået hen. Så gik han ned ad vindeltrappen med sin Nimbus 2000 over skulderen. Han var netop kommet ned i opholdsstuen og skulle til at sige kodeordet til portrættet af den fede dame, da der lød en skramlen på trappen; det var Colin Creevey, der kom
styrtende ned med sit kamera svingende om halsen og et eller andet knuget i sin hånd.