丹麦语故事之哈里波特和秘室807

Og så forsvandt ubehaget, så hurtigt som det var begyndt.

Harry lå med næsen direkte ned mod det kolde stengulv og

hørte Huldas deprimerede gurglen fra den sidste bås i

rækken. Med besvær iik han sparket sine sko af og kom på

benene. Sådan føltes det altså at være Goyle. Hans store

hænder skælvede, idet han trak sin revnede kappe af sig

den gik ham kun til knæene nu - og iførte sig den anden

kappe fra reservelageret. Så stak han i Goyles ilodpramme

af et par sko og snørede dem grundigt. Han rakte

automatisk hånden op for at børste pandehåret ud af

øjnene, men følte ikke andet end nogle karseklippede,

stråltrådsstive stubbe og en meget lav pande. Så gik det op

for ham, at det ikke var hår, han havde i øjnene; Goyle

havde slet ikke brug for briller, og derfor så alting sløret og

tåget ud gennem Harrys brilleglas. Han tog dem af og råbte

med Goyles hæse, raspende stemme, ,,Hvordan går det med

j er?"