Tre sider til fredag: Lektier er »fucking irriterende«
På Ruds Vedby Skole kan eleverne vælge mellem lektiecafe, brætspil eller byggeklodser. Sfo'en åbner først klokken 14.
Der er et bord afsat til lektiecafe i jaguarklassen på Ruds Vedby Skole.
»Her ved det her bord sætter I jer og laver lektier, som I plejer. I skal nå tre sider til fredag, og her kan I få hjælp af mig«, siger lærer Heidi Sørup.
På de andre tre borde i klassen kan eleverne vælge mellem at lave flagermus i pap, spille brætspil eller bygge med byggeklodser. Jaguarerne er navnet på en indskolingsklasse af elever fra 0. til 2. klasse. Eleverne er indledt i hold efter alder og fagligt niveau.
»Det er fucking irriterende at have lektier for«, siger en lyshåret pige, som tydeligvis for nylig har lært at sige ’fucking’ og bruger ordet flittigt.
De 15 elever fordeler sig hjemmevant ved bordene. Seks piger og en dreng sætter sig til at lave matematik ved lektiecafebordet. To drenge går i gang med at spille brætspillet Afrikas Stjerne, fire piger klipper pap ud til flagermus, og tre drenge bygger med træklodser på gulvet. Alt sammen ganske roligt.
Cille på 7 år bruger fingrene til at tælle ved bordet i lektiecafeen. Hun når den dag tre sider i matematikbogen og kan godt lide at få lavet sine lektier på skolen: »Men jeg glemmer det nogle gange«, siger hun.
Eleverne bestemmer selv
Heidi Sørup siger, at eleverne hurtigt kan lave lektierne, så de kan komme i gang med de andre aktiviteter. Det er op til børnene selv, om de vil lave lektier eller ej.
»Men jeg kender eleverne og ved, at nogle ikke får lavet lektier, hvis de ikke får lavet dem i skolen. Dem giver jeg besked på at lave dem her«, siger hun. Men der er også lektier, som elever ikke må lave i skolen.
»Det kan være en opgave med at finde og fotografere rektangulær eller trekantede ting i hjemmet. Eller det kan være at tælle antallet af knive og skeer i huset. De opgaver er lavet, for at eleverne skal have hjælp af forældrene«, fortæller hun.
Anne Raaholt er konstitueret viceskoleleder på Ruds Vedby Skole og finder, at modellen med lektiehjælp og fritidsaktiviteter i samme lokaler giver mulighed for at fokusere på klassefællesskabet, så eleverne bliver sammen i dagens sidste skoletime – uanset om de får lektiehjælp eller ej.
SFO-tid
Hvorfor har I ikke et decideret fritidstilbud til de børn, der fravælger lektiehjælp?
»Vi har tænkt på rent praktisk, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der giver mening for os. Vi er en lille skole, og det vil koste os mange pædagogtimer at få det til at hænge sammen, hvis vi skal åbne sfo’en for de børn, der ikke deltager i lektiehjælp. Som det er nu, åbner den først, når skoledagen – og lektiehjælpen – er slut«, siger hun.
Hvad gør I, hvis I får besked på, at sfo’en skal være åben, fordi reglerne siger, at eleverne skal have et fritidstilbud?
»Så er det sådan, det bliver. Vi er da også lidt spændte på, om den her model holder. Men vi har gode erfaringer med at gøre, som vi gør nu«.
Tilbage i klassen ringer klokken igen. Heidi Sørup stiller sig op i døren og spørger eleverne, om de kan huske noget af det, de hørt om tidligere på dagen. En for en rækker eleverne hånden op, fortæller en lille tekstbid og går ud ad døren, efter at Heidi har trykket hver enkelt i hånden. Derefter er det over på sfo’en i fuld fart.