丹麦语泛读之安徒生童话:冰雪女王25

»Jeg kan ikke lide at du tviner!« sagde den lille røverpige. »Nu skal du just se fornøjet ud! Og der har du to brød og en skinke, så kan du ikke sulte.« Begge dele blev bundet bag på rensdyret; den lille røverpige åbnede døren, lokkede alle de store hunde ind, og så skar hun strikken over med sin kniv og sagde til rensdyret: »Løb så! Men pas vel på den lille pige!« 

Og Gerda strakte hænderne, med de store bælgvanter, ud mod røverpigen og sagde farvel, og så fløj rensdyret af sted over buske og stubbe, gennem den store skov, over moser og stepper, alt hvad det kunne. Ulvene hylede, og ravnene skreg. »Fut! Fut!« sagde det på himlen. Det var ligesom om det nyste rødt. 

»Det er mine gamle nordlys!« sagde rensdyret, »se, hvor de lyser!« 

og så løb det endnu mere af sted, nat og dag; brødene blev spist, skinken med og så var de i Lapland.