丹麦语泛读之安徒生童话:冰雪女王33

Og de første små fugle begyndte at kvidre, skoven havde grønne knopper, og ud fra den kom ridende på en prægtig hest, som Gerda kendte (den havde været spændt for guldkareten) en ung pige med en skinnende rød hue på hovedet og pistoler foran sig; det var den lille røverpige, som var ked af at være hjemme og ville nu først nordpå og siden ad en anden kant, dersom hun ikke blev fornøjet. Hun kendte straks Gerda, og Gerda kendte hende, det var en glæde. 

»Du er en rar fyr til at traske om!« sagde hun til lille Kay. »Jeg gad vide, om du fortjener, man løber til verdens ende for din skyld!« 

Men Gerda klappede hende på kinden, og spurgte om prins og prinsesse. 

»De er rejst til fremmede lande!« sagde røverpigen. 

»Men kragen?« spurgte den lille Gerda. 

»Ja kragen er død!« svarede hun. »Den tamme kæreste er blevet enke og går med en stump sort uldgarn om benet; hun klager sig ynkeligt og vrøvl er det hele! - Men fortæl mig nu, hvorledes det er gået dig, og hvorledes du fik fat på ham!« 

Og Gerda og Kay fortalte begge to.