»Der er en ny!« og de andre børn jublede med: »Ja, der er kommet en ny!« og de klappede i hænderne og dansede rundt, løb efter fader og moder, og der blev kastet brød og kager i vandet, og alle sagde de:
»Den nye er den smukkeste! Så ung og så dejlig!« og de gamle svaner nejede for den. Da følte den sig ganske undselig og stak hovedet om bag vingerne, den vidste ikke selv hvad! Den var alt for lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! Den tænkte på, hvor den havde
været forfulgt og forhånet, og hørte nu alle sige, at den var den dejligste af alle dejlige fugle. Og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af hjertet jublede den: »Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!«