丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:丑小鸭12

»Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige fugle! Og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er så styg, tør nærme mig dem! Men det er det samme! Bedre at dræbes af dem end at nappes af ænderne, hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer hønsegården, og lide ondt om vinteren!« Og den fløj ud i vandet og svømmede hen imod de prægtige svaner, disse så den og skød med brusende fjer henimod den. »Dræb mig kun!« sagde det stakkels dyr, og bøjede sit hoved ned mod vand- 

fladen og ventede døden, - men hvad så den i det klare vand? Den så under sig sit eget billede, men den var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var selv en svane. Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg! Den følte sig ordentlig glad over al den nød og genvordighed, den havde prøvet; nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. - Og de store svaner svømmede rundt omkring den og strøg den med næbbet. I haven kom der nogle små børn, de kastede brød og korn ud i vandet, og den mindste råbte: