Nu gik herskabet ned i haven for selv at plukke en blomst af samme slags, om en sådan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Så kaldte de på gartneren og spurgte, hvorfra han havde den blå lotus:
»Vi har søgt forgæves!« sagde de. »Vi har været i drivhusene og rundt om i blomsterhaven!«
»Nej, der er den rigtignok ikke!« sagde gartneren. »Den er kun en ringe blomst fra køkkenhaven! Men, ikke sandt, hvor er den smuk!
Den ser ud som var den en blå kaktus, og er dog kun blomsten på ærteskokken!«
»Det skulle De have sagt os straks!« sagde herskabet. »Vi måtte tro at det var en fremmed, sjælden blomst. De har prostitueret os for den unge prinsesse! Hun så blomsten hos os, fandt den så smuk, kendte den ikke, og hun er ganske inde i botanikken, men den videnskab har ikke med køkkenurter at gøre. Hvor kunne det falde Dem ind, gode Larsen, at sætte en sådan blomst op i stuen. Det er at gøre os latterlige!«