丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:园丁和他的贵族主人13

Foran, støttede til ståltrådssnore, voksede i række ganske små pæretræer fra fransk jordbund; de fik sol og god pleje og bar snart store, saftfulde frugter, som i landet de kom fra. 

I stedet for de to gamle, bladløse træer, blev sat en høj flagstang, hvor Dannebrog vajede, og tæt ved endnu en stang, hvor i sommertid og høstens tid humleranken med sine duftende blomsterkogler snoede sig, men hvor i vinteren, efter gammel skik, blev ophængt en havre-kærv, at himlens fugle kunne have måltid i den glade juletid. 

»Den gode Larsen bliver sentimental i sine ældre år!« sagde herskabet. »Men han er os tro og hengiven!« 

Ved nytår kom, i et af hovedstadens illustrerede blade, et billede af den gamle gård; man så flagstangen og havreneget for himlens fugle i den glade jul, og det stod omtalt og fremhævet som en smuk tanke, at en gammel skik her var bragt i hævd og ære, så betegnende just for den gamle gård. 

»Alt hvad den Larsen gør,« sagde herskabet, »slår man på tromme for. Det er en lykkelig mand! Vi må jo næsten være stolte af at vi har ham!« 

Men de var slet ikke stolte deraf! De følte at de var herskabet, de kunne sige Larsen op, men det gjorde de ikke, de var gode mennesker og af deres slags er der så mange gode mennesker, og det er glædeligt for enhver Larsen. 

Ja, det er historien om »Gartneren og herskabet«. 

Nu kan du tænke over den!