丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:红鞋1

De røde sko 

Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og om vinteren med store træsko, så at den lille vrist blev ganske rød og det så grueligt. 

Midt i bondebyen boede den gamle mo'er skomagers, hun sad og syede, så godt hun kunne det, af røde, gamle klædestrimler et par små sko, ganske kluntede, men godt ment var de, og dem skulle den lille pige have. Den lille pige hed Karen. 

Just den dag hendes moder blev begravet, fik hun de røde sko og havde dem på første gang; det var jo rigtignok ikke noget at sørge med, men hun havde nu ingen andre og så gik hun med bare ben i dem, bag efter den fattige stråkiste. 

Da kom der i det samme en stor, gammel vogn, og i den sad der en stor, gammel frue, hun så på den lille pige og havde ondt af hende, og så sagde hun til præsten: »Hør, giv mig den lille pige, så skal jeg være god imod hende!«