丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版:红鞋9

Og han snittede hende træben og krykker, lærte hende en salme, den, synderne altid synger, og hun kyssede den hånd, som havde ført øksen, og gik hen over heden. 

»Nu har jeg lidt nok for de røde sko!« sagde hun. »Nu vil jeg gå i kirke, at de kan se mig!« Og hun gik nok så rask mod kirkedøren, men da hun kom der, dansede de røde sko foran hende og hun blev forfærdet og vendte om. 

Hele ugen igennem var hun bedrøvet og græd mange, tunge tårer, men da det blev søndag, sagde hun: »Se så! Nu har jeg lidt og stridt nok! Jeg skulle tro, at jeg er ligeså god som mange af dem, der sidder 

og knejser derinde i kirken!« Og så gik hun nok så modig; men hun kom ikke længere end til lågen, da så hun de røde sko danse foran sig og hun forfærdedes og vendte om og angrede ret i hjertet sin synd. 

Og hun gik hen til præstegården og bad, om hun måtte komme i tjeneste der, flittig ville hun være og gøre alt hvad hun kunne, på lønnen så hun ikke, kun at hun måtte få tag over hovedet og være hos