丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 小克劳斯和大克劳斯3

Han havde sådan en lang vej at gå, skulle igennem en stor, mørk skov, og nu blev det et frygtelig ondt vejr; han gik ganske vild, og før han kom på den rette vej, var det aften, og alt for langt til at komme 

til byen eller hjem igen, før det blev nat. Tæt ved vejen lå der en stor bondegård, skodderne udenfor var skudt for vinduerne, men lyset kunne dog ovenfor skinne ud. Der kan jeg vel få lov at blive natten over, tænkte lille Claus, og gik hen at banke på. 

Bondekonen lukkede op, men da hun hørte, hvad han ville, sagde hun, at han skulle gå sin vej, hendes mand var ikke hjemme, og hun tog ikke imod nogen fremmede. 

»Nå, så må jeg da ligge udenfor,« sagde lille Claus, og bondekonen lukkede døren for ham. 

Tæt ved stod en stor høstak, og mellem den og huset var bygget et lille skur med et fladt stråtag.