»Der kan jeg ligge oppe!« sagde lille Claus, da han så taget, »det er jo en dejlig seng. Storken flyver vel ikke ned og bider mig i benene.«
For der stod en levende stork oppe på taget, hvor den havde sin rede. Nu krøb lille Claus op på skuret, hvor han lå og vendte sig, for at ligge rigtigt godt. Træskodderne for vinduerne sluttede ikke oventil,
og så kunne han se lige ind i stuen.
Der var dækket et stort bord med vin og steg og sådan en dejlig fisk, bondekonen og degnen sad til bords og ellers slet ingen andre, og hun skænkede for ham og han stak på fisken, for det var noget han holdt af.
»Hvem der dog kunne få noget med!« sagde lille Claus, og rakte hovedet lige hen mod vinduet. Gud, hvilken dejlig kage han kunne se stå derinde! Jo, det var gilde!