丹麦语泛读之安徒生童话丹麦版: 小克劳斯和大克劳斯16

»Jo, det skal jeg!« sagde kromanden, og skænkede et stort glas mjød, som han gik ud med til den døde bedstemoder, der var stillet op i vognen. 

»Her er et glas mjød fra hendes søn!« sagde kromanden, men den døde kone sagde da ikke et ord, men sad ganske stille. - 

»Hører I ikke!« råbte kromanden lige så højt, han kunne, »her er et glas mjød fra hendes søn!« 

Endnu engang råbte han det samme og så nok engang, men da hun slet ikke rørte sig ud af stedet, blev han vred og kastede hende glasset lige ind i ansigtet, så mjøden løb hende lige ned over næsen, og hun 

faldt baglæns om i vognen, for hun var kun stillet op og ikke bundet fast. 

»Nåda!« råbte lille Claus, sprang ud af døren og tog kromanden i brystet! »der har du slået min bedstemoder ihjel! Vil du bare se, der er et stort hul i hendes pande!« 

»O, det var en ulykke!« råbte kromanden og slog hænderne sammen! »det kommer alt sammen af min hidsighed! Søde, lille Claus, jeg vil give dig en hel skæppe penge og lade din bedstemoder begrave, 

som om det var min egen, men ti bare stille, for ellers hugger de hovedet af mig, og det er så ækelt!« 

Så fik lille Claus en hel skæppe penge, og kromanden begravede den gamle bedstemoder, som det kunne have været hans egen.